Uge 6: Ekstremum og Optimering#
Opgaver – Store Dag#
1: Stationære punkter og ekstremumsværdier#
En funktion \(f: \mathbb{R}^2 \to \mathbb{R}\) er givet ved
Spørgsmål a. Håndregning#
Find samtlige stationære punkter for \(f\). Udregn funktionsværdien i alle stationære punkter.
Spørgsmål b. SymPy#
Plot funktionens niveaukurver og beskriv deres form. Du behøver ikke give en præcis matematisk beskrivelse af niveaukurverne.
Spørgsmål c#
Find en parameterfremstilling \(\pmb{r}(t)\), \(t \in \mathbb{R}\), for en ret linje gennem et af de stationære punkter. Plot grafen for den sammensatte funktion \(f \circ \pmb{r}\).
Hint
Den rette linje kan fx følge en af koordinatakserne. Lad \((x_0,y_0)\) være det stationære punkt. Så kan vi bruge \(\pmb{r}(t) = (x_0, t y_0)\).
Hint
Punkterne på grafen er af formen \((t,f(\pmb{r}(t)))\). Med parametriseringen fra forrige hint, vil det være relevant at plotte \(f(\pmb{r}(t))\) for \(t \in [0,2]\) eller et andet interval der indeholder \(t=1\) som svarer til punktet.
Spørgsmål d#
Gentag opgaven fra Spørgsmål c, hvor du vælger en anden ret linje gennem et af de stationære punkter.
Hint
Du kan fx vælge \(\pmb{r}(t) = (t x_0, t y_0)\). Hvilken linje svarer denne parametrisering til?
Hint
Den rette linje der går gennem både origo \((0,0)\) og punktet \((x_0,y_0)\).
Spørgsmål e#
Vi vil på LilleDag lære metoder til at afgøre om stationære punkter er maksimumspunkter, minimumspunkter eller ingen af delene. Baseret på hvad du ved om funktionen, fx fra dine plots, skal du her blot lave et kvalificeret gæt på, om de fundne stationære punkter er maksimumspunkter, minimumspunkter eller ingen af delene.
2: Tilbage til Tema 1#
I Tema 1: Gradientmetoden betragtede vi tre funktioner af formen \(f_i: \mathbb{R}^2 \to \mathbb{R}\). Alle funktionerne havde præcist et minimum, men ikke noget maksimum da de voksede mod uendeligt. Du må bruge denne oplysning uden bevis.
Vi bruger her funktionerne (med deres standardværdier) givet i Python ved:
# Variable og parameter der ingår i funktionerne
x1, x2 = symbols('x1 x2', real=True)
a, lambda1 = symbols('a lambda1', positive=True)
def f1(x1, x2, a = S(1/2)):
return a * x1**2 + 1 * x2**2
def f2(x1, x2, lambda1 = 0.5):
Q = 1/sqrt(2) * Matrix([[1,1],[1,-1]])
A = Q.T * Matrix([[lambda1,0],[0,1]]) * Q
b = Matrix([-2,4])
x = Matrix([x1,x2])
q = x.T * A * x + x.T * b
return q[0]
def f3(x1, x2):
return (1 - x1)**2 + 100*(x2 - x1**2)**2
I tema-øvelsen brugte vi gradient-metoden til at lede efter minimumspunktet og minimumsværdien. Det er en god metode fx når funktionen har mange (evt uendeligt mange) punkter hvor den ikke er differentiabel, men for pæne funktioner (fx funktioner der er uendeligt ofte differentiable) som de tre betragtede funktioner, er det meget nemmere blot at finde de punkter hvor gradienten er lig med nulvektoren.
Find alle stationære punkter og den tilhørende minimumsværdi for hver af de tre funktioner. Selvom funktionerne er givet i Python må du gerne regne denne opgave i hånden – det tager ikke længere tid.
Angiv billedmængden for hver funktion.
3: Ekstremum eller ej. Håndregning#
Lad \(f: \mathbb{R}^2 \to \mathbb{R}\) være givet ved
Bestem samtlige lokale ekstrema for \(f\).
Hint
Da funktionen defineret på hele \(\mathbb{R}^2\) som ikke har nogle randpunkter, og da funktionen er differentiabel overalt, kan eventuelle ekstremumspunkter kun findes i funktionens stationære punkter.
Svar
Funktionen har ingen stationære punkter. Derfor ingen ekstrema.
4: En funktion der ikke er differentiabel overalt#
Lad \(f: \mathbb{R}^2 \to \mathbb{R}\) være givet ved
Spørgsmål a#
Find alle punkter hvor funktionen kan antage en ekstremumsværdi.
Hint
Det kan være en god ide at inspisere grafen af funktionen dtuplot.plot3d(-abs(x)*((y-1)**2+1),(x,-2,4),(y,-2,4))
Hint
Punkterne hvor funktionen kan antage en ekstremumsværdi er:
randpunkter til \(\operatorname{dom}(f)\) (som samtidigt tilhører \(\operatorname{dom}(f)\))
undtagelsespunkter, hvor funktionen ikke er differentiabel.
stationære punkter,
Hint
Funktionen er ikke differentiabel langs linjen \(x=0\) af samme grund som \(x \mapsto |x|\) ikke er differentiabel i \(x=0\). .
Svar
Funktionen er differentiabel på \((\mathbb{R}\setminus \{0\}) \times \mathbb{R}\) og har ingen stationære punkter. Funktionen kan derfor kun antage ekstremumsværdi i undtagelsespunkter, hvor funktionen ikke er differentiabel. Dette er langs linjen \(\{(0,y)| y \in \mathbb{R}\}\), som alle er ekstremumspunkter for funktionen.
Spørgsmål b#
Find den globale maksimums- og minimumsværdi for funktionen.
Hint
Begge led \(|x|\) og \(((y-1)^2+1)\) er ikke-negative.
Svar
Af hintet ses at \(f(x,y)\le 0\) for alle \((x,y)\). Samtidig ses at \(f(x,1) = -|x|\) som antager alle værdier i \(]-\infty,0]\). Der er altså ingen minimumsværdi. Langs linjen \(\{(0,y)| y \in \mathbb{R}\}\), antager funktionen værdien \(0\). Dette er altså maksimumsværdien. Værdimængden er \(\operatorname{im}(f)=]-\infty,0]\).
5: Globalt maksimum og globalt minimum#
Lad \(f: A \to \mathbb{R}\) være givet ved:
hvor \(A \subset \mathbb{R}^2\) betegner det område i \((x,y)\)-planen hvor \(x\in\left[ 0,1\right]\), og \(y\in\left[ 0,1\right]\). Bemærk at funktionsforeskriften for \(f\) er den samme som i 1: Stationære punkter og ekstremumsværdier.
Spørgsmål a#
Find ved håndregning samtlige stationære punkter for \(f\) i det indre af \(A\).
Svar
I det indre af \(A\) findes ét stationært punkt, nemlig \((\frac{2}{3},\frac{2}{3})\).
Spørgsmål b#
Bestem den globale maksimums- og minimumsværdi for \(f\) samt de punkter hvori disse værdier antages.
Hint
Kan vi overhovedet vide, at \(f\) har globalt maksimum og globalt minimum?
Hint
Ja, da funktionen er kontinuert og \(A\) er begrænset og lukket/afsluttet. Find denne sætning i bogen.
Hint
De globale ekstrema findes:
på randen af \(A\) (men i \(A\)),
i undtagelsespunkter hvor funktionen ikke er differentiabel, eller
i funktionens stationære punkter.
Hint
Randundersøgelsen gennemføres nemmest ved at betragte restriktionen af \(f\) til de relevante dele af linjestykkerne \((x,0)\), \((0,y)\), \((x,1)\) og \((1,y)\). (Med “relevante” menes her at vi kun skal betragte \(x\) og \(y\) mellem 0 og 1, da vi ellers ikke længere er på randen af \(A\))
Hint
Når du har fundet stationære punkter og lokale ekstrema langs restriktionerne, skal du udregne funktionsværdierne i alle disse punkter samt i linjestykkernes endepunkterne: \((0,0)\), \((1,0)\), \((0,1)\) og \((1,1)\). Den største af disse funktionsværdier er globalt maksimum af \(f\) og den mindste globalt mimimum.
Svar
Global maksimumværdi = \(\frac{35}{27}\) som antages i \((\frac{2}{3},\frac{2}{3})\). Global minumiumværdi = 1 antages på hele linjestykket \((x,0)\) for \(0\leq x \leq 1\), på hele linjestykket \((0,y)\) for \(0\leq y \leq 1\) og i punktet \((x,y)=(1,1)\).
Spørgsmål c#
Opgaven her handler om en differentiabel funktion af to variable defineret på \([0,1]^2\). Hvordan ville du gribe opgaven an, hvis den handlede om en differentiabel funktion af fem variable defineret på \([0,1]^5\). Diskuter en mulig fremgangsmåde. I må gerne inddrage en god AI chatbot fx https://chatgpt.com/ eller https://copilot.microsoft.com/ i diskussionen.
Hint
Man finder først stationære punkter i \(]0,1[^5\), det indre af \([0,1]^5\). Da funktionen er differentiabel, er der ingen undtagelsespunkter.
Hint
Randen består af punkterne \((x_1,x_2,\dots,x_5)\) hvor én af koordinaterne er \(0\) eller \(1\). Randen består altså af \(2 \cdot 5=10\) forskellige \(4\)-dimensionale flader.
Hint
For hver af de 10 forskellige randflader skal vi nu betragte restriktionen af \(f\) til randfladen, fx \((x_1,x_2,x_3,x_4,0)\) hvor \(x_i \in [0,1]\). Her bliver \(f\) en funktion af 4 variable, som vi så igen skal finde ekstremumspunkter for.
Hint
Men denne nye funktion har jo igen \(2 \cdot 3 = 6\) randflader af dimension \(3\). Og vi har 10 af disse funktioner. Fremgangsmåden bliver altså hurtigt uoverskuelig til håndregning (og faktisk også for computere).
Note
En “terning” i \(\mathbb{R}^n\) har \(2 \, n\) randflader og \(2^n\) hjørnepunkter. Bemærk at dette er ikke nogen universel regel om “firkantede domæner” i højere dimensioner. Fx: En “diamant/oktaeder” i \(\mathbb{R}^n\), som er givet ved \(|x_1|+ |x_2| + \cdots + |x_n| \le 1\), har omvendt \(2^ n\) randflader og \(2 \, n\) hjørnepunkter.
Spørgsmål d#
Bestem værdimængden af \(f\).
Svar
Da \(A\) er sammenhængende, så sluttes det, at værdimængden er \(\operatorname{im}(f) = [f_\text{min},f_\text{max}] = [1,35/27]\).
Spørgsmål e#
Plot grafen for \(f\) sammen med punkter der viser hvor på grafen største- og mindsteværdien antages, og tjek at dine resultater ser fornuftige ud.
6: Globalt maksimum og globalt minimum igen#
Betragt funktionen \(f:\mathbb{R}^2\rightarrow\mathbb{R}\) givet ved
samt mængden \(A=\lbrace(x,y) \in \mathbb{R}^2 \,| \, x^2+y^2\leq 1\rbrace\).
Gør rede for, at \(f\) har både et globalt maksimum og et globalt minimum på \(A\) og bestem disse værdier samt de punkter hvori de antages.
Hint
Funktionen er kontinuert og \(A\) er begrænset og lukket/afsluttet.
Hint
Kandidaterne til største- og mindsteværdi udgøres af funktionens stationære punkter samt de lokale ekstrema på randen af \(A\).
Hint
Det eneste stationære punkt for \(f\) i definitionsmængden er \((0,0)\). Herefter skal vi undersøge restriktionen af \(f\) til randen af \(A\).
Hint
Randen af \(A\) kan parametriseres ved \((x,y)=(\cos (t),\sin(t))\) hvor \(t\in\left[ 0,2\pi\right] \).
Hint
Restriktionen af \(f\) til randen af \(A\) er da \(g(t)=f(\cos (t), \sin( t))\) hvor \(t\in\left[ 0,2\pi\right]\). Plot grafen for \(g'(t)\), og bestem dens nulpunkter.
Hint
Kandidaterne til globalt maksimum og minimum udgøres af \((0,0)\), de punkter der svarer til løsningen på \(g'(t)=0\) og værdien af \(g\) i randkurvens endepunkter (faktisk er der kun ét endepunkt, hvorfor?). Udregn funktionsværdierne for \(f\) i disse punkter. Den største funktionsværdi er funktionens globale maksimum på \(A\), og den mindste værdi er funktionens globale minimum på \(A\).
Svar
Globalt minimum = \(-\frac{7}{2}\) antages i \(\left(\frac{\sqrt{10}}{10},\frac{3\sqrt{10}}{10}\right)\) og \(\left(-\frac{\sqrt{10}}{10},-\frac{3\sqrt{10}}{10}\right)\).
Globalt maksimum = \(\frac{3}{2}\) antages i \(\left(\frac{3\sqrt{10}}{10},\frac{-\sqrt{10}}{10}\right)\) og \(\left(\frac{-3\sqrt{10}}{10},\frac{\sqrt{10}}{10}\right)\).
7: Stationære punkter for kvadratiske former#
Lad \(q : \mathbb{R}^n \to \mathbb{R}\) være en kvadratisk form. Men andre ord: \(q\) har funktionsforeskriften
hvor \(A\) er en \(n \times n\) matrix (og ikke nulmatricen), \(\pmb{b} \in \mathbb{R}^n\) er en søjlevektor og \(c \in \mathbb{R}\).
Der gælder at \(q\) er en differentiabel funktion med \(\nabla q(\pmb{x}) = (A + A^T) \pmb{x} + \pmb{b}\) i følge dette eksempel. Dette skal ikke vises (før den sidste opgave).
Spørgsmål a#
Opskriv et system af ligninger hvis løsning beskriver de stationære punkter. Argumenter for at \(q\) kan have enten nul, et eller uendeligt mange stationære punkter.
Svar
De stationære punkter er givet ved: \(\nabla q(\pmb{x}) = (A + A^T) \pmb{x} + \pmb{b} = \pmb{0}\), som svarer til \((A + A^T) \pmb{x} = - \pmb{b}\).
Hint
Det linenære ligningssystem har enten nul, et eller uendeligt mange stationære løsninger. Husk tilbage til lineær algebra fra Mat1a, hvornår hver af de tre situationer optræder.
Spørgsmål b#
Antag at \((A + A^T)\) er invertibel. Argumenter for at \(q\) har netop et stationært punkt. Find det stationære punkt (du skal altså finde en formel eller udtryk for det stationære punkt).
Svar
\(\pmb{x} = - (A + A^T)^{-1} \pmb{b}\).
Spørgsmål c#
Antag \(A\) er symmetrisk. Argumenter for at \(q\) har netop ét stationært punkt hvis og kun hvis \(\lambda=0\) ikke er en egenværdi for \(A\).
Hint
Hvis \(A\) er symmetrisk, er \(2A = (A + A^T)\). Så ligningssystemet er \(2 A \pmb{x} = -\pmb{b}\), hvilket har præcis én løsning hvis og kun hvis \(A\) er invertibel, hvilket igen sker hvis og kun hvis \(\lambda=0\) ikke er en egenværdi. Bemærk at \(A = (1/2) \pmb{H}_q\) jf. Hesse-matricen betydning for stationære punkter.
Spørgsmål d (valgfri)#
Udled formlen som vi startede med at tage for givet: \(\nabla q(\pmb{x}) = (A + A^T) \pmb{x} + \pmb{b}\)
Hint
Start med at vise udsagnet for \(n=1\). Se så Eksempel 3.6 i Additional Notes
8: En udfordring i lineær algebra#
Lad \(A\) være en \(n \times n\) matrix. Gælder der at den symmetriske matrix \((A + A^T)\) er invertibel, hvis \(A\) er invertibel? Bevis det eller giv et modeksempel!
Hint
Der er ingen hints til denne opgave, men I er velkomne til at diskutere den på Ed.
Opgaver – Lille Dag#
1: Anvendelse af Hessematrix. Håndregning.#
Betragt funktionen \(f:\mathbb{R}^2\rightarrow\mathbb{R}\) givet ved
Spørgsmål a#
Gør rede for at funktionen \(f\) har netop ét ekstremum, bestem ekstremumspunktet og ekstremumsværdien.
Hint
Eventuelle ekstremumspunkter kan kun findes i funktionens stationære punkter.
Hint
Bestem Hessematricen og dens egenværdier. Hvilken betydning har egenværdierne? Tjek evt. Theorem 5.2.4, Second partial derivative test.
Svar
Funktionen har ét stationært punkt, nemlig \((x,y)=(1,\frac{1}{2})\). Hessematricen er konstant og har overalt (og derfor også i dette punkt) positive egenværdier, så der er lokalt minimum i punktet. Minimumværdien er \(f(1,\frac 12)=-2\).
Spørgsmål b#
Hvad er forskellen mellem et ekstremum og et egentligt ekstremum (eng: strict extremum)? Er det fundne ekstremum et egentligt ekstremum?
Svar
Svaret på sidste spørgsmål er ja, se Theorem 5.2.4, Second partial derivative test.
2: Lokale ekstrema og approksimerende andengradspolynomium#
Givet funktionen \(f:\mathbb{R}^2\rightarrow\mathbb{R}\) med forskriften
Spørgsmål a#
Vis at punkterne \(A=(2,0)\), \(B=(1,-1)\) og \(C=(0,0)\) er stationære punkter for \(f\) og afgør for hvert af dem om der er et lokalt maksimumspunkt eller lokalt minimumspunkt. Angiv i givet fald den lokale maksimumsværdi/minimumsværdi, og afgør om den er egentlig (eng: strict).
Hint
For \(A\) og \(B\) kan sagen afgøres vha. egenværdierne for Hessematricen i punkterne. \(C\) kræver yderligere undersøgelse, man kan f.eks. lave fortegnsundersøgelse af \(f\) på linjen \(x=0\).
Hint
Nærmere bestemt: Hvad sker der med \(f(0,y)=2y^3\) når \(y=0\) passeres? Og hvad siger det om muligheden for ekstremum?
Svar
Der er egentligt minimum i punktet \(A\) med minimumsværdien \(f(2,0)=-4\). Der ikke ekstremum i \(B\) og \(C\).
Spørgsmål b#
Vis at det approksimerende andengradspolynomium for \(f\) med udviklingspunktet \(A\) kan skrives som en ligning i de ubekendte \(x,y\) og \(z\) på denne form:
Hvilken flade beskriver denne ligning, og hvad angiver konstanterne?
Hint
Få nu ligningen på formen
Fladen kaldes en keglesnitsflade. Find ligningen her https://en.wikipedia.org/wiki/Quadric#Euclidean_space. Det kaldes en normalform.
Hint
Kig på ligningerne og figurerne i tabellen Non-degenerate real quadric surfaces.
Svar
\(\lambda_1\) og \(\lambda_2\) er egenværdierne for Hesse-matricen \(\pmb{H}_f\). Ligningen beskriver en opadvendt elliptisk parabloide med toppunkt \(T=(c_1,c_2,c_3)=(2,0,-4)\). NB: De to første koordinater i \(T\) angiver \(A\), mens det sidste er minimumsværdien for \(f\) i punktet \(A\).
Spørgsmål c#
Tegn grafen for \(f\) sammen med grafen for de approksimerende andengradspolynomier for \(f\) med udviklingspunkterne \(A\), \(B\) og \(C\). Diskutér om man ud fra egenværdierne for Hessematricerne i de tre punkter kan afgøre hvilken keglesnitsfladetype andengradspolynomierne beskriver.
3: Tilbage til Tema 1 igen igen#
Vi betragter den kvadratiske form \(f_2: \mathbb{R}^2 \to \mathbb{R}\) fra Tema 1: Gradientmetoden. Den er givet ved \(q: \mathbb{R}^2 \to \mathbb{R}\)
hvor \(A\) er en \(2 \times 2\) matrix der afhænger af \(\lambda_1 \in \mathbb{R}\)
og \(\pmb{b} = - 2 A [1,2]^T\). Ændringer i forhold til Tema-øvelsen: 1) \(\lambda_1\) må være nul eller negativ, 2) ny definition af \(\pmb{b}\).
Spørgsmål a. Håndregning#
Find egenværdierne for \(A\).
Hint
Matricen \(Q\) er reel ortogonal.
Svar
Fra spektralsætningen kan vi blot aflæse egenværdierne i diagonalen i \(\Lambda\) til \(\lambda_1\) og 1.
Spørgsmål b. Håndregning#
Find alle stationærepunkter for \(q\) når \(\lambda_1 \neq 0\)
Hint
Matricen \(A\) er symmetrisk. Og den er invertibel når \(\lambda_1 \neq 0\). Husk på formlen for gradienten for en kvadratisk form. Du behøver ikke lave nogle udregninger.
Svar
Gradienten i \(\pmb{x}\) er \(2 A \pmb{x} + \pmb{b}\). Så det stationære punkt er \(-(1/2) A^{-1} \pmb{b}\), hvilket med definitionen af \(\pmb{b} = - 2 A [1,2]^T\) bliver
Spørgsmål c#
Hvordan er \(A\) og Hesse-matricen \(\pmb{H}_f\) relateret? Find resultatet i bogen hvis du ikke kan huske det. Beskriv det stationære punkt for hver af de tre tilfælde \(\lambda_1 > 0\), \(\lambda_1 = 0\) og \(\lambda_1 < 0\).
Spørgsmål d#
Hvordan er \(q\) og det approksimerende andengradspolynomium (med et vilkårligt udviklingspunkt) relateret? Plot \(q\) for hver af de tre tilfælde \(\lambda_1 > 0\), \(\lambda_1 = 0\) og \(\lambda_1 < 0\). Hvilke normalformer er der tale om (jf. https://en.wikipedia.org/wiki/Quadric#Euclidean_space).
4: Globale ekstrema for funktion af tre variable#
Vi betragter funktionen \(f:\mathbb{R}^3\rightarrow \mathbb{R}\) givet ved
samt den massive enhedskugle
Spørgsmål a#
Vis at \(f\) i det indre af \(\mathcal{K}\) kun har ét stationært punkt, nemlig \(O=(0,0,0)\), og undersøg om \(f\) har ekstremum i \(O\).
Svar
Hessematricen viser der ikke er ekstremum i (0,0,0).
Spørgsmål b#
Bestem den globale maksimumsværdi og den globale minimumsværdi af \(f\) på \(\mathcal{K}\) og de punkter hvori værdierne antages.
Svar
Globalt max \(= 1\) antages i \((0,1,0)\) og \((0,-1,0)\). Globalt min \(= -1\) antages på cirklen \(\lbrace(x,y,z) \mid y=0 \text{ og } x^2+z^2=1\rbrace\).
Spørgsmål c#
Bestem værdimængden af \(f\) på \(\mathcal{K}\).
5: Hvor er det globale maksimum? Minimum?#
Givet funktionen \(f:\mathbb{R}^2\rightarrow\mathbb{R}\) med forskriften
Husk at \(\exp(x^2+y^2) = \operatorname{e}^{x^2+y^2}\).
Spørgsmål a#
Find samtlige stationære punkter for \(f\).
Hint
Opstil de to ligniger for de stationære punkter. SymPy har svært ved at løse ligningerne, så vi må hjælpe den på vej.
Hint
Vi bemærker først at \(y=x=0\) er en løsning. Vi skal se om der er andre. Så vi kan antage at fx \(x \neq 0\). Ud fra de to ligninger kan man konkludere at \(y^2 = x^2\), dvs \(y = \pm x\). Hvordan? (Prøv at isoler udtryk i den ene ligning og indsæt i den anden. Husk at du godt må dividere med \(x\), da det ikke er nul.)
Hint
Da \(\exp(x^2+y^2) \ge 0\), kan vi fra \(y^2 = x^2\), dvs \(y = \pm x\), faktisk konkludere at \(y=x\).
Hint
Indsæt \(y=x\) i de to ligninger og find løsningen. Dette kan gøres i SymPy eller i hånden.
Svar
De 3 stationære punkter er
Spørgsmål b#
Find samtlige lokale ekstrema.
Svar
Der er egentligt minimum i punkterne \((\sqrt{\frac{1}{2} \ln{2}},\sqrt{\frac{1}{2} \ln{2}}) \) og \( (-\sqrt{\frac{1}{2} \ln{2}},-\sqrt{\frac{1}{2} \ln{2}})\) med minimumsværdien \(2-2 \ln 2\).
Spørgsmål c#
Afgør om funktionen \(f\) har et globalt maksimum eller minimum, og angiv værdierne for disse hvis de eksisterer.
Svar
Der er intet globalt maksimum. Globalt minimum antages i punkterne \((\sqrt{\frac{1}{2} \ln{2}},\sqrt{\frac{1}{2} \ln{2}})\) og \((-\sqrt{\frac{1}{2} \ln{2}},-\sqrt{\frac{1}{2} \ln{2}})\) med værdien \(2-2 \ln 2\).
Spørgsmål d#
Angiv funktionens værdimængde.
Svar
\(\operatorname{im}(f)=[2-2 \ln 2,\infty[\).