Eksamensregler#
Evalueringen består af to elementer:
Bedømmelse af 3 hjemmeopgavesæt hvoraf det sidste er et gruppeprojekt med mundtlig fremlæggelse (vægt 2/5)
En 4 timers skriftlig stedprøve (vægt 3/5)
Hver af disse 2 dele bedømmes efter 7-trins-skalaen og vægtes. Kurset er bestået, hvis du har fået mindst 02 i hver af delene. Den endelige karakter er gennemsnittet af de to delkarakterer, afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Lad \((x, y)\) betegne talparret af de to karakterer, hvor \(x\) angiver element 1 (hjemmeopgaver og gruppeprojekt) og \(y\) angiver karakteren fra element 2 (skriftlig stedprøve). De mulige karakterer er:
02: (02, 02), (4, 02)
4: (02, 4), (02, 7), (4, 4), (7, 02), (7, 4), (10, 02)
7: (02, 10), (02, 12), (4, 7), (4, 10), (7, 7), (10, 4), (10, 7), (12, 02), (12, 4)
10: (4, 12), (7, 10), (7, 12), (10, 10), (12, 7), (12, 10)
12: (10, 12), (12, 12)
Ej bestået: \((x,y)\), hvor \(x\) eller \(y\) er enten 00 eller \(-3\).
Pensum#
Pensum består af lærebogsnoterne, afleveringerne, ugeplanerne (med øvelsesopgaver, demoer, m.m.):
Hele Lærebogen, Mathematics 1b: Functions of several variables, Ole Christensen og Jakob Lemvig, 2024.
Alle opgaver: Hjemmeafleveringer, Tema-øvelser og øvelsesopgaver
Alle SymPy/Python Demoer
Ekstranoterne (Additional Notes) af Jens Gravesen er ikke en del af pensum. Gruppeprojektet er ikke en del af pensum til den skriftlige 4-timers eksamen.
Hjemmeafleveringer og projektet#
Karakteren for de 3 hjemmeopgavesæt gives som en samlet karakter. Der gives altså ikke en separat karakter for projektet alene. Det samlede hjemmeopgavebedømmelsesgrundlag består af:
2 sædvanlige afleveringssæt.
Gruppeprojekt med mundtlig fremlæggelse som indledes med en kort individuel skriftlig test omhandlende projektets kerneområder (varighed 1 time).
Den skriftlige stedprøve#
Afsluttende skriftlig eksamen: På den ordinære eksamensdag stilles en 4 timers prøve med alle af DTU tilladte hjælpemidler (Ingen adgang til internettet). Besvarelsen skal afleveres som PDF (en .pdf-fil) eller som en Jupyter Notebook (en .ipynb-fil). For at opnå fuld point, skal du give fuldstændige argumenter med passende omfang af mellemregninger og anden begrundelse. Besvarelsen kan skrives på engelsk eller dansk. Pensum: Findes her
Ugens Test: Ugens test stilles i den sidste time på Lille Dag. Der er et antal (maks 7) ugens test i løbet af semesteret. Hvis du inden for den givne time scorer mindst 60% rigtigt, opnår du 1 bonuspoint. Lykkes det ikke, vil ugens test genåbne fredag i samme uge kl. 18:00 til onsdag i efterfølgende uge kl. 18:00 for gentagne forsøg, og hvis du inden for denne frist kommer op på mindst 60% rigtigt, opnår du 1/2 bonuspoint.
Bonuspoint: Dine bonuspoint indgår i en helhedsvurdering af din præstation ved den afsluttende skriftlige eksamen (meget groft sagt: hvis du har scoret 65% ved den afsluttende skriftlige eksamen, og du medbringer 5 bonuspoint, er vurderingsgrundlaget 70%). NB: Bonuspoint indgår ikke i omprøver.